Reunion med en stribe artister hver torsdag i NOVA Aften

Læs om gæsterne her og genhør deres besøg i vores podcast!

Reunion med en stribe artister hver torsdag i NOVA Aften
ForfatterUdgivet
Sidst opdateret

Under lockdown i foråret havde vi 70 danske artister med på telefonen i NOVA Aften. Nu byder efteråret på en reunion med en stribe af de 70. Hver torsdag aften har Mikkel Westerkam besøg af én af artisterne - men denne gang i studiet til en snak, der også byder på livemusik.

Lyt med på NOVA hver torsdag mellem kl. 19-20 og genhør artisternes besøg i podcasten under radioplay.dk/podcast/nova-lyd.

Liberty

Mattias Kolstrup er tidligere forsanger i Dúné og er nu solo med projektet Liberty. Hør ham fortælle om hans nye musikprojekt samt spille sangene 'Turning Back Time' og 'Paradise On Fire' i podcasten:

Maddy

Du kender uden tvivl Maddy fra radiohittet "Island". I NOVA Aften Reunion fortæller hun om sin musik og nerverne forud for debutkoncerten på Bremen. I Podcast episoden kan du også høre hende spille både "Island" og den nye single "Keep Up" live i studiet.

Askling

Torsdag den 22. oktober var den danske sanger og sangskriver Askling gæst i NOVA Aften. Hun fortæller hvad der er sket siden lockdown og om sin musik. Sammen med sit band spiller hun også hittet 'Better' og titelnummeret fra sit debut-album 'Chase For Your Love' live i studiet.

LittGloss X RoseeLu

LittGloss og RoseeLu fortæller om kommende projekter og spiller deres fælles track 'L.A. Traffic' i en helt særlig live udgave i studiet. Lyt til deres reunion med NOVA Aften lige her:

BATHSHEBA

Torsdag den 8. oktober - er det sanger og sangskriver BATHSHEBA, der fortæller om hvad der er sket siden lockdown. Er rengøringsvanviddet fortsat? Hun debuterede med 'Blind' i februar og er nu ude med sin 4. single 'Lost Your Mind'. Derudover taler BATHSHEBA også om ensomhed og sexisme i musikindustrien, og spiller en akustisk live sang.

Andreas Odbjerg

Andreas Odbjerg var med til at skrive den sang vi spillede mest i radioen i 2019. Nu er han klar med sin EP, der bl.a. indeholder 'Føler Mig Selv 100'. Her kan du høre ham fortælle om musikken OG spille live.

Ida Laurberg

Ida Laurberg er aktuel med EP'en 'Phase Five'. Hun har lige vundet publikumsprisen 'Årets Nye Danske Artist' på vores søsterstation The Voice. I denne episode kan du høre hende fortælle om musikken og spille live:

Mags

Mags har været den første gæst til reunion i NOVA aften. Hun er ude med sit debutalbum 'mags'. Mød hende til en snak om musikken, om at spille live under corona og om at optage vokaler hjemme under tørrestativet.