The Voice '21 Radio Awards

The Voice '21 Radio Awards
Forfatter

The Voice ’21 Radio Awards blev afholdt tirsdag d. 19. oktoberBremen Teater i København med optrædener fra MØ, Burhan G, Andreas Odbjerg, Ericka Jane, LittGloss, Tobias Rahim, Christopher, Bbybites, Ida Laurberg, Bathsheba og Kidd.

Vi har også uddelt i fem priser i alt til nogle af de største danske stjerner, upcoming artister, brandvarme producere og beundringsværdige forbilleder. Se alle vinderne her: radioplay.dk/thevoice

Læs mere om de optrædende her:

Ericka Jane

Den nu 26-årige Ericka Jane er gået benhårdt efter en musikkarriere fra en meget ung alder. Ericka var nemlig ikke mere end 15 år, da hun stillede op i X-Factor. Hun nåede lige akkurat ikke med til det første liveshow og valgte derefter at tage sagen i egen hånd. Hun udgav et cover af Drakes ’Marvin’s Room’ på YouTube, som tiltræk sig en masse opmærksomhed, og derefter begyndte Ericka for alvor at arbejde med sin musik. Det har ført til store radiohits som ’I Say Stupid Things’, ’Bad Like You’, ’Better Off’ og ’Favorite Lie’. På The Voice elsker vi Ericka og hendes stemme. Faktisk så meget at vi har bedt hende speake flere lydfiler til kanalen, og så har vi hende selvfølgelig med i studiet, så ofte vi kan.

Ericka Jane

Ida Laurberg

Ida Laurberg skriver ærlige og sårbare popsange, hvor hun bruger egne oplevelser til at skabe musikalsk magi. Dette gav hende sidste års pris for ’Årets Nye Artist’ til The Voice ’20 Radio Awards. Siden da har Ida været på besøg hos Nicolas, hvor de udover at snakke om hendes pris blandt andet fik lavet veninde tatoveringer live i radioen. Ida udgav selv sin første single ’Puppy Dog Eyes’ som 16-årig og har siden udgivet musik på pladeselskabet All Chemistry, som hun selv har startet med sin manager Nicky Furdal.

Ida Laurberg

Kidd

’Boungirno’ af Kidd har været årets helt store sommer hit, og sangens sprøde saxofontoner komplimenterer rapperens karakteristiske stemme. Kidd var en af hovedrolleindehaverne (sammen med de andre fyre fra pladeselskabet CHEFF records) i den famøse 2011-generation af Nørrebro undergrundsrappere. Kidds tidlige hits ’Kysset med Jamel’, ’Uhh Det Er Så Svært At Være Så God’ og ’Ik Lavet Penge’ er blevet til kultklassikere, mens hans senere successer som ’KIDD Er Din Far’, ’Bedre’ og ’Bare Dans’, har bevist, at lige meget hvor lange pauser Nicholas Westwood Kidd tager mellem musikudgivelserne, så sidder vi altid klar med hungrende øregange. Ligesom hans musik, så er Kidd også selv fuld af god humor og høj energi, derfor elsker vi også, når han kommer på besøg og snakker med os i studiet.

Kidd

MØ er utvivlsomt en af Danmarks allerstørste stjerner. Hun har formået at opnå stor succes uden for landets grænser og har arbejdet sammen med kæmpe navne som Major Lazer, Diplo og Justin Bieber. MØ debuterede i 2013 og har siden da været en travl kvinde, der både har udgivet ny musik og turneret verden rundt. Hun har i 2021 udgivet to singler ’Live to Survive’ og ’Kindness’, som begge er singler fra hendes kommende tredje album, der udkommer til efteråret. Tidligere på året var MØ gæst i Julie Rahbeks podcastserie DRONNING, hvor hun åbnede op for de helt store oplevelser, der følger med hendes vilde succes.

LittGloss

Kristoffer Fuglsang og Mathias Holsaae står bag DJ-duoen LittGloss. Drengene startede ud som producere og har været med til at producere og skrive nogle af de største danske pophits. Kristoffer og Mathias har begge tidligere selv været udøvende artister, som henholdsvis medlem af et indieband og rapper, derfor faldt det dem også naturligt at beslutte sig for, at de skal lave deres egen musik og relancere sig som den elektroniske DJ-duo LittGloss. Det er en stor succes, og vi havde fornøjelsen af at have dem bag pulten til The Voice Studenterfesten 2021 i Vejen.

LittGloss

Andreas Odbjerg

Andreas Odbjerg slog for alvor igennem med sit dansehit ’føler mig selv 100’. Sangen udkom i 2019, men havde en kæmpe genblomstring i 2020, hvor alle pludselig kunne relatere til teksten om at danse med sig selv gennem Corona krisen. Siden har Andreas spyttet hits ud, som ’penge ind penge ud’, ’Hjem Uden Klaver’ (med Carl Knast og Bai-D), ’i morgen er der også en dag’ og senest ’STOR MAND’ sammen med Tobias Rahim, som har været ugens Voice Choice.

Andreas Odbjerg

BATHSHEBA

BATHSHEBA er et af de nye, store navne på den danske popscene hvilket sidste år første til en nominering i Årets Nye Artist til The Voice ’20 Radio Awards. BATHSHEBA betegner sin musik som ”dark pop,” da hun laver dansevenlig musik som skaber en kontrast til hendes melankolske tekster og melodier. BATHSHEBA’s seneste udgivelse er debut EP’en ’As of Right Now’, hvor intronummeret ’Fighting for Your Love’ handler om hendes (ikke eksisterende) forhold til sin far. Dette track et perfekt eksempel på, hvordan BATHSHEBA’s tilgang til følsomme tekster med dansevenlige omkvæd er en sikker vinder.

BATHSHEBA

Tobias Rahim

Dansk-kurdiske Tobias Rahim er en af de mest unikke profiler i den danske musikbranche lige nu. Gennem sine tekster belyser han stort set alle emner, der er samfundsmæssigt interessante i nutidens Danmark: racisme, sex, digital overvågning, stoffer, fest, knuste hjerter og politiske budskaber. Dette bliver gjort til genkendelige og catchy popmelodier. Derudover har Tobias også en meget klart defineret og personlig stil, der har bidraget til hans omdømme som prototypen på, som han selv har sagt det, ”den bløde etniske mand”.

Tobias Rahim

Christopher

Altid charmerende Christopher stjal vores hjerter tilbage i 2012, da han udgav sit første album ’Colours’. Det var med det samme tydeligt, at Christopher kunne noget helt specielt med sin følsomme popmusik og catchy melodier. Siden da har han udgivet fire album, som alle har budt på talløse hits, bl.a. ’Leap of Faith’, ’Told You So’, ’I Won’t Let You Down’, ’My Heart’ og ’Ghost’. Christopher er næsten fast inventar, når der spilles The Voice i Tivoli. Vores store kærlighed til Christopher er også tydeligt afspejlet i antallet af The Voice Priser, han har stående på hylderne derhjemme. Christopher har nemlig vundet intet mindre end fem gange.

Christopher

BBYBITES

Martha Maj Hauptmann, der er bedre kendt under sit kunstnernavn BBYBITES, debuterede i 2020. BBYBITES startede 2021 stærk ud med hitsinglen ’bby’, der selvfølgelig blev valgt til Voice Choice. Siden da har hun haft travlt med liveshows og bl.a. udgivelsen af hendes nyeste single ’Take Me Hard’. Hendes sensuelle stemme er med til at bibringe en vis sårbarhed til hendes sange, hvilket komplimenterer hendes provokerende og grænsesøgende tekster helt vildt godt.

BBYBITES

Burhan G

Burhan G har efterhånden været del af den danske musikscene i lang tid og derfor er det selvfølgelig langt fra første gang, at han optræder med til The Voice Awards. Han optrådte til The Voice i Tivoli i ’11, ’12 og ’13, og så vandt han i øvrigt The Voice Prisen i ’14. Men Burhan formår at forblive evigt relevant. Han udforsker spændende nye veje igen og igen. Hen over sommeren har han lavet spændende samarbejder med nogle af de største danske kunstnere. Først udgav han singlen ’BURHAN G’ med Tobias Rahim og Kidd, som var samplet af et af Burhans tidligste tracks, og er netop aktuel med ’LUFTKYS’ i selskab med Tessa, der har været Ugens Voice Choice.

Burhan G