Tessa løber med The Voice Prisen for tredje gang!

Stort tillykke til Tessa, som vandt The Voice Prisen til The Voice Radio Awards

Tessa løber med The Voice Prisen for tredje gang!
Udgivet

Danmarks rap-dronning tog stolt imod The Voice Prisen for tredje gang, da hun blev råbt op på scenen til The Voice Radio Awards på Bremen den 16. februar 2024.

The Voice Prisen er i de forgangne år vundet af nogle af de største danske artister som bl.a. Tobias Rahim, Nik & Jay, Medina og Christopher. Tessa modtog prisen for første gang tilbage i 2020, og løb med den igen året efter. Sidste år gik prisen til Tobias Rahim, men i år tog Tessa prisen med hjem igen.

Helt fra begyndelsen af sin karriere har hun markeret sig med sin zero fucks attitude, stærke personlighed og måde at udfordre sociale normer gennem musikken på. 2023 har været året for Tessa, hvor hun har udgivet sit første album 'Tessas Hævn', og sidenhen ramt danskerne med en velkendt lyd af Sukkerchok i sin egen udgave af “Hvor Som Helst”, som også løb med prisen for Årets Lytterhit.

Hun har formået at danne en familie af en fanbase, som følger hende trofast. De nyder ikke bare musikken, men føler sig som en del af Tessas rejse, hvor hun fortsætter med at inspirere og flytte grænser for dansk rap musik. Så det er ingen overdrivelse når vi kalder Tessa for hele Danmarks rap-dronning!

Endnu engang stort tillykke til Tessa med dette års The Voice Prisen til The Voice Radio Awards.

The Voice Radio Awards blev præsenteret i samarbejde med Pepsi Max.