Hennedub løber med prisen som Årets Producer

Stort tillykke til Hennedub som vandt prisen som Årets Producer

Hennedub løber med prisen som Årets Producer
Udgivet

Med Prisen Årets Producer hylder vi alle dem, der sidder bag knapperne og sammen med artisterne giver liv til de allerstørste danske hits.

Prisen går i år til Hennedub, som vinder prisen for tredje gang. Og det er ikke uden grund. Hennedub har nemlig produceret hit på hit for nogle af de største danske artister, som blandt andre Kesi, Lukas Graham, Ericka Jane, Gilli og Lord Siva. Hennedub er bossen af beats, og får alle ud på floor! Han vandt sidst prisen tilbage i 2019 sammen med Nicki Pooyandeh for Kesis ’X’.

Hennedub sendte en hilsen fra Los Angeles, hvor han blandt andet takkede alle dem der havde stemt på ham og sendte skud ud til alle de andre nominerede i kategorien for deres store arbejde.

Endnu engang stort tillykke til Hennedub som vinderen af Årets Producer pris til The Voice ’22.

Årets Producer prisen er til de producere der sikrer os alle den bedste musik at danse til på klubben, den musik vi har sunget med på til alle festerne og ikke mindst hørt i radioen. Du kan læse om alle de seje nominerede til prisen her.

The Voice ’22 blev præsenteret i samarbejde med Pepsi MAX.