Gensyn med The Voice '20 Radio Awards vinderne i 'Morgen med Nicolas'

Faustix, Ida Laurberg og Tessa har været på besøg på The Voice - lyt til de sjove besøg i podcasten!

Gensyn med The Voice '20 Radio Awards vinderne i 'Morgen med Nicolas'
ForfatterUdgivet

The Voices årlige koncert i Tivoli, som plejer at finde sted i september, er rykket til næste år og i stedet afholdte vi prisuddelingen som en live radioudsendelse.

I løbet af de tre timers liveradio var der udover prisoverrækkelserne også akustiske optrædener med Clara, Nicklas Sahl og Christopher, som efter at have sat rekord med hele fem The Voice Priser hjemme på hylden, på allerfineste og rørende vis gav faklen videre ved at overrække Tessa The Voice Prisen ’20.

Udover Tessa, som vandt hele tre priser, løb Faustix med prisen for Årets Producer, og 20-årige Ida Laurberg blev vinder af Årets Nye Danske Artist.

Alle tre vindere har kigget forbi The Voice igen og lavet sjov og ballade med Nicolas om morgenen. Hvis du gik glip af besøgene kan du genhøre dem i podcast episoderne nedenfor!

Tessa (The Voice Prisen, Årets Forbillede, Årets Danske Streamingartist)

Med The Voice Prisen i hånden løb rapdronningen Tessa med alle de priser, hun var nomineret til. Årets Forbillede for hendes positive påvirkning af unge piger, Årets Danske Streamingartist (YouSee Musik Prisen) for at være blevet streamet ekstra det seneste år, og sidst men ikke mindst, The Voice Prisen.

Tessa er Danmarks ukronede rapdronning har allerede leveret masser af hits som 'Okay', 'Sjakalina' og 'Ben'.

Da Tessa var forbi til gensyn med Nicolas ringede de blandt andet til Helle Thorning-Schmidt. Lyt med hvad det gik ud på:

Ida Laurberg (Årets Nye Danske Artist)

Ida Laurberg startede med at lave musik hjemme på sit værelse i fødebyen Helsinge, og en af hendes hjemmeindspilninger fik endda et viralt liv. Men det er med udgivelsen af ’Grayzone’ i 2019 og de efterfølgende sange, at hun virkelig har fundet sin lyd. Ida skriver om sit eget liv og hvad hun har været igennem af breakups og hjertesorger.

Til The Voice '20 Radio Awards fik Nicklas Sahl smilet frem hos den 20-årige Ida, da han udnævnte hende som vinder af Årets Nye Danske Artist.

Da Ida Laurberg var på besøg på The Voice igen i denne uge tog interviewet en drejning.. Ida og Nicolas fik nemlig en vaske ægte "veninde tatovering".

Faustix (Årets Producer)

Til at overrække prisen for Årets Producer havde vi inviteret Cutfather i studiet, som udtalte at Årets Producer er en af de vigtigste priser, da den sætter fokus på personen bag knapperne - og prisen gik til Faustix!

I sin takketale lagde Faustix vægt på, at han selv var stor fan af alle de nominerede og lovede der ud over masser af ny musik i fremtiden!

Faustix har haft travlt siden The Voice '20 Radio Awards og da han var forbi studiet igen, har vi snakket om hans nye sang, 'Vild med dans' og støvsugere(?) ...

The Voice ’20 Radio Awards blev præsenteret I samarbejde med YouSee Musik og Pepsi Max.