Blæst vinder prisen som Årets Nye Artist

Stort tillykke til Blæst som vinder af prisen Årets Nye Artist - præsenteret i samarbejde med Pepsi MAX.

Blæst vinder prisen som Årets Nye Artist
Udgivet

Med Prisen Årets Nye Artist hylder vi alle de nye og talentfulde musikere der har imponeret ekstra meget i år. Prisen gik i år til den karismatiske dansepopgruppe Blæst, som har taget hele Danmark med storm. Gruppen henter inspiration fra de farverige 80’ere og charmerer sig hele vejen ind i lytternes hjerter med deres dansksprogede sange.

Hele sommeren har de turneret rundt på landets store festivaler med deres debutalbum Stiv Kuling, hvor de ved hver optræden slog fast at de er et af Danmarks fedeste livebands.

Vi er sindssygt glade og stolte over at have vundet året nye artist. Det er fuldstændig vanvittigt. Det er kæmpe. Den største tak skal gå til dem der har stemt og dem der lytter til vores musik og tror på os. Vi fortsætter og vi ses derude”, lyder det fra Blæst.

Et stort tillykke til Blæst som vinder af Årets Nye Artist. Vi glæder os til at høre meget mere fra dem i fremtiden.

I kategorien Årets nye Artist var der masser af sprudlende ny energi at finde blandt de mange nominerede. Du kan se alle de nominerede artister i kategorien lige her.

The Voice ’22 blev præsenteret i samarbejde med Pepsi MAX.