Årets Streamingartist – YouSee Musik Prisen

Læs mere om de nominerede her.

Årets Streamingartist – YouSee Musik Prisen
ForfatterUdgivet
Sidst opdateret

Vi glæder os også til at kåre vinderen af Årets Streamingartist - YouSee Musik Prisen. De nominerede er artister som YouSee Musiks lyttere har taget særligt godt imod og streamet ekstra meget det seneste år.

Vi ser frem til endnu flere streaming- og radiohits fra dem i fremtiden, men hvem af dem skal løbe med sejren i år? De nominerede er:

Andreas Odbjerg

Andreas Odbjerg slog for alvor igennem med sit dansehit ’føler mig sig 100’. Sangen udkom i 2019, men havde en kæmpe genblomstring i 2020, hvor alle pludselig kunne relatere til teksten om at danse med sig selv gennem Corona krisen. Siden har Andreas spyttet hits ud, som ’penge ind penge ud’, ’Hjem Uden Klaver’ (med Carl Knast og Bai-D), ’i morgen er der også en dag’ og senest ’STOR MAND’ sammen med Tobias Rahim, som har været ugens Voice Choice.

Andreas Odbjerg

Lord Siva

De fleste forbinder nok Lord Siva med hans megahit ’Solhverv’, som siden sin udgivelse i 2020 har spredt solskin over hele Danmark. Men i starten af sin karriere var Lord Siva faktisk kendt for at lave melankolsk R’n’B musik. Dog er hans talent helt tydeligt over hele linjen, hvorvidt det handler om de mørkere R’n’B-sange eller de store pophits. Lord Siva optrådte i Tivoli til The Voice ’19 sammen med Vera, hvor de optrådte med megahittet ’Paris’.

Lord Siva

B.O.C.

B.O.C. er dansk hiphops svar på the Avengers. Benny Jamz, Gilli og Kesi er alle rap-helte i sig selv, men der sker også noget helt specielt, når de samler deres kræfter. Drenge har arbejdet sammen siden starten af 10’erne, men i juni udgav de det første egentlige B.O.C. album ’Mere End Musik’. Albummet dominerede de danske streaminglister hele sommeren og gav os hits som ’Hajde’, ’Kalder På Dig’ feat. Rasmus Seebach og ’Ibiza’.

B.O.C.

MØ er utvivlsomt en af Danmarks allerstørste stjerner. Hun har formået at opnå stor succes uden for landets grænser og har arbejdet sammen med kæmpe navne som Major Lazer, Diplo og Justin Bieber. MØ debuterede i 2013 og har siden da været en travl kvinde, der både har udgivet ny musik og turneret verden rundt. Hun har i 2021 udgivet to singler ’Live to Survive’ og ’Kindness’, som begge er singler fra hendes kommende tredje album, der udkommer til efteråret.

Drew Sycamore

Drew Sycamore brød for alvor igennem på den danske musikscene i 2020, og selvom Corona-pandemien ramte hele musikbranchen hårdt, så skød Drew frem som et stjerneskud. Siden da har hun givet os hit efter hit, som ’45 Fahrenheit Girl’ og den 80er-inspirerede ’I Wanna Be Dancing’, der kan få alle på floor, hvilket den også gjorde, da Drew Sycamore optrådte til Studenterfesten 2021. Drew har indtaget pladsen som en af de helt store kvindelige danske musikere, og er også en af de udvalgte kvinder som taler med Julie Rahbek i podcasten ’Dronning’.

Drew Sycamore

Branco

Brancos musik lægger sig tæt af traditionel rap med hudløst ærlige tekster om miljøet på gaden, damer, penge og dyre biler. Men Branco formår samtidigt at tilføre humor til sine tekster, så de ikke fremstår for selvhøjtideligt, fx er hans megahit ’MCQEEN’ en reference til børneanimationsfilmen ’Biler’. Når dette kombineres med tunge produktioner og Brancos særtegnede flow, så står det klart, hvorfor, at Branco har indtaget sin velfortjente plads som en førende stjerne på den danske rap-scene.

Branco

Afstemningen er slut for i år, men lyt med i radioen og hold øje med radioplay.dk/thevoice og vores sociale medier d. 19. oktober, når vi afslører vinderne af årets priser til The Voice ’21 Radio Awards!

The Voice ’21 Radio Awards præsenteres i samarbejde med YouSee Musik og Pepsi Max.