MORTEN spiller til The Voice '19!

Den danske super-DJ kommer og sætter gang i festen på lørdag i Tivoli

MORTEN spiller til The Voice '19!
ForfatterUdgivet

Selvom han er vant til at spille på de største venues i verden fra Las Vegas til Ibiza, er han ikke blevet for stor til at vende tilbage til Danmark for at spille op til en gigantisk fest til The Voice ’19!

MORTEN fik sit mainstreamgennembrud i 2008, hvor han sammen med Rune RK og Nik & Jay lagde landet ned med ”Højere Vildere (Skru op for den bitch)”, og siden da er det kun gået fremad for manden fra Aarhus med det lyse hår og de mange tatoveringer.

For 7 år siden rykkede han teltpælene op og flyttede til Los Angeles for at forfølge drømmen om en international karriere, og det har i den grad givet pote. Han har spillet side om side med superstjerner som Diplo og Avicii og lavet tracks med bl.a. Steve Aoki og senest Aloe Blacc og David Guetta på nummeret ”Never Be Alone”.

MORTEN har ikke meget tid til at sove, da han hele sommeren har fløjet i pendulfart over Atlanterhavet for at spille på de store anerkendte klubber i både Las Vegas og ikke mindst på Ibiza, hvor han har været resident DJ på Ushuaïa og Hï.

Men på lørdag den 7. september er han i Danmark og laver den største fest til The Voice’ 19!

The Voice '19 præsenteres i samarbejde med YouSee Musik.