Vi har Clara med os hele weekenden på NOVA

I dag lander Claras nye album OFF, og det fejrer vi med en hel weekend sammen med Clara på NOVA. Lyt med og kom tættere på den spirende popstjerne.

Vi har Clara med os hele weekenden på NOVA
Udgivet

Clara er et vaskeægte multitalent, der både synger, danser og skriver sine egne sange – hun er med andre ord den fødte popstjerne. Historien om Claras vej til toppen er ovenikøbet ret utrolig. Hun skrev kontrakt med Sony Music Denmark som kun 15-årig, og siden dengang har hun vundet et hav af priser, udgivet hitsene ”Girl Like You”, ”Energies Don’t Lie” og ”Crazy” og nu det nye album OFF.

Vi har Clara med os på NOVA hele weekenden, hvor hun bl.a. gæster aftenklubben til et dybdegående interview med Daniel Cesar. Clara fortæller også løbende personlige anekdoter om ting, du måske ikke lige vidste om hende (vi kan afsløre, at en af historierne handler om romantik i et egernkostume). Vi afslutter festlighederne søndag aften, hvor Clara gennemgår sit nye album track for track.

I videoen herunder kan du høre Clara synge "To The Moon" live i GO'NOVA i en smuk akustisk version.