Glæd dig til Christopher i Operaen

Christopher har næsten været fast inventar på NOVA i mange år og vi glæder os til han spiller i Operaen til NOVA's 15-års Fødselsdagsgalla

Christopher
Udgivet
Sidst opdateret

Skrevet af: Karen Madsbjerg

Der er fart på for hitmageren, der for et par uger siden startede sin verdensturné med udsolgte shows i LA og New York. Tidligere i år overraskede han som skuespiller i hovedrollen som Elliot, da han tog verden med storm i filmen A Beautiful Life, hvor sange som ”Hope This Song is for You” og ”A Beautiful Life” er en del af det storhittende filmsoundtrack.

Næste år kan du opleve ham på hjemmebane i Royal Arena og Djursland Bank Arena, men først gæster han altså Operaen til NOVA 15-års Fødselsdagsgalla, hvor du kan opleve popstjernen live inden resten af verden.

På NOVA er vi vilde med Christopher og har igennem tiden både haft flere besøg i studiet med liveoptrædener og hyggelige snakke, samt oplevet ham på scenen til events, såsom NOVA & Venner i 2021. Derudover har Christopher leveret en lang række store radiohits igennem tiden, som bl.a., ”Leap of Faith”, Fall So Hard” og ”Irony”.

Vi glæder os helt vildt til at se ham på scenen i Operaen!